5. Tunge Bataljon


Brigadens 5. (tunge) bataljon havde følgende krigsstyrke:

Bataljonsstab:
Chef med stab (34) samt 2 personvogne, 5 lastvogne og 4 motorcykler.

  1. Kompagni (Fodfolkskanonkompagni):
    – Chef med kommandogruppe (38)
    – 4 delinger, hver med 4 fodfolkskanongrupper (9)
    – 16 stk. 37 mm kanoner (Bofors) 231 mand, 2 personvogne, 25 lastvogne (heraf 2 køkkenvogne) og 10 motorcykler.
  2. Kompagni (Maskinkanonkompagni):
    – Chef med kommandogruppe (26)
    – 3 delinger, hver med 4 maskinkanongrupper (9)
    – 12 stk. 20 mm maskinkanoner (Bofors) samt 168 mand, 2 personvogne, 18 lastvogne (heraf 1 køkkenvogn) og 8 motorcykler.
  3. Kompagni (Morterkompagni):
    – Chef med kommandogruppe (36)
    – 4 delinger, hver med 3 mortergrupper (11)
    – 12 stk. 81 mm morterer (Stokes-Brandt) samt 215 mand, 2 personvogne, 21 lastvogne (heraf 2 køkkenvogne) og 6 motorcykler.
  4. Kompagni (Maskingeværkompagni):
    – Chef med kommandogruppe (25)
    – 2 delinger, hver med 4 maskingeværgrupper (9)
    – 8 tunge, vandkølede 8 mm maskingeværer (Browning) samt 114 mand, 1 personvogn, 11 lastvogne (heraf 1 køkkenvogn) og 11 motorcykler.
    Bataljonens samlede styrke var 763 personer (heraf 30 køkkenlotter og 1 sanitetslotte), 48 stk. skyts og 128 motorkøretøjer. Den samlede marchkolonne var 3,5 km lang; marchhastigheden 30 km/t.
    Hver soldat havde sit personlige våben: gevær, pistol og/eller maskinpistol, bajonet (kniv) og håndgranater; på vognene var der en rigelig mængde ammunition til skytset, sprængstof samt hjælpemateriel af forskellig art.

Tunge Våben

37 mm fodfolkskanon fra Brigadesamlingen. Kanonens maksimale skudvidde er opgivet til ca. 7.000 m. Til kanonen anvendtes: 37 mm Brisantgranatpatron M.34 S, 37 mm Pansergranatpatron M.39 S, 37 mm Panserprojektilpatron M.38 S.
De to panserpatroner var forsynet med tracer (lysspor) med en brændetid på 4 sek..


Fra starten (februar 1944) rådede bataljonen ikke over tunge våben, hvorfor soldaterne modtog en grundig infanteriuddannelse. I midten af juli 1944 tilgik 2 fodfolkskanoner, 2 maskinkanoner og 2 morterer, hvorefter en intensiv uddannelse på disse skytstyper påbegyndtes.
Skarpskydning gennemførtes i svensk skydeterræn, under ledelse af svenske officerer, ligesom større øvelser i regimentsramme gennemførtes under ledelse af svenske generalstabsofficerer.

20 mm luftværnskanon fra Brigadesamlingen. Maskinkanonens maksimale skudvidde var 6.000 m og havde 25 patroner i et tromlemagasin. Fra panserværnslavetten; var det dog kun muligt at skyde enkeltskud. Luftværnslavetten vejede 300 kg; panserværnslavetten vejede 16,5 kg.
Til maskinkanonen anvendtes: 20 mm Brisantgranatpatron M.40 S, 20 mm Brisantgranatpatron M.42 S, 20 mm Panserprojektilpatron M.40 S

Brisantgranatpatron M.40 S og Panserprojektilpatron M.40 S var forsynet med tracer (lysspor) med en brændetid på 3 sek., mens Brisantgranatpatron M.42 S havde en tracer med 3,5 sek. brændetid.

Maskingeværkompagniet blev oprettet, med en kadrestyrke, i november 1944. I november 1944 og i februar-marts 1945 mødte et større antal rekrutter ved bataljonen, ligesom 2/3 af skytsnormeringen nu blev frigivet fra de svenskkontrollerede depoter. I foråret 1945 gennemførtes feltskydninger med krigsammunition, blandt andet for at øve samvirket med de lette bataljoner.

Briagadesoldat med 8mm maskingevær M.36 S. Svensk betegnelse: 8 mm kulspruta m/36.
Maskingeværet er af typen Colt-Browning og blev licensfremstillet i Sverige.
Til maskingeværet fandtes også en 6,5 mm indstikspibe, til brug under skydeuddannelse.
Anvendt i Hæren efter krigen, under betegnelsen 8 mm maskingevær M.36 S, i maskingeværtrefod M.36 S.
Fra 1951 til 1955 anvendt i Flyvevåbnets nærforsvarseskadriller, der var opstillet til sikring af flyvestationerne. (Foto fra Brigadesamlingen)
81 mm morter M.29 S fra Brigadesamlingen. Svensk betegnelse: 8 cm granatkastare m/29-32.
Morteren – af typen Stokes-Brandt – svarede i alt væsentligt til den danske 81 mm morter M.1931.
Anvendt i Hæren efter krigen, under betegnelsen 81 mm morter M.29 S

Kilder

  1. Chakoten.dk
  2. Den danske Brigade redigeret af Niels Grunnet og Bent Demer, H. Hirschsprungs Forlag, København 1945.
  3. Svenske våben i den danske hær 1946 af kaptajn I.V. Vorsling, Dansk Artilleri-tidsskrift, 4. hæfte, august 1946,
    side 105-122. Med mindre andet er anført i teksten, stammer billederne herfra.
  4. 1½ år med Den Danske Brigade af oberstløjtnant P.A. F. Norup (brigadens stabschef), Militær Tidsskrift 1947, side
    271-308 og 353-406.
  5. Hjälp till Danmark – Militäre och politiska förbindelser 1943-1945 af Ulf Torell, Allmänna Förlaget, Stockholm
    1973, ISBN 31-38-01693-1.
  6. Skandinaviskt Mellanspil af Harry Söderman, Katalog och Tidskriftstryck, Stockholm 1945.
  7. Brigaden – Den danske Brigade i Sverige 1943-1945 af Knud J.V. Jespersen, Gyldendal, København 1993, ISBN
    87-00-14924-1.
  8. Den danske Brigade i Sverige 1943-1945 – 1. Kompagni af 5. Bataljon ved Thorbjørn Dons Borch, udgivet af Den
    Danske Brigadeforening, København 1995, ISBN 87-90214-07-2.
    1. august 1943 af Kay S. Nielsen, Tøjhusmuseet, København 1993, ISBN 87-89022-07-6.
  9. Dansk soldat i Sverige 1943-1945, Den danske Brigade – som jeg oplevede den ved Erik Frost, udgivet af Den
    Danske Brigadeforening, København 1989, ISBN 87-88214-230.
  10. Flygtning og soldat – Den danske Brigade i Sverige 1943-1945 af Knud J.V. Jespersen, udgivet af Den Danske Brigadeforening, København 1995, ISBN 87-90214-00-5