Svært at slippe emnet

Bogreolen hos Kaj Andersen i Herning vidner om en betydelig interesse for besættelsestiden. Det er svært at slippe emnet, som han konstaterer, og i aften vil han som så mange andre lade tankerne gå tilbage til 4. maj 1945.

Selv havde han en rolle at spille den aften, for da sad han i Sverige og ventede på at komme tilbage til Danmark dagen efter, hvor befrielsen ville være officiel fra morgenstunden. Kaj Andersen var nemlig en del af Den Danske Brigade.

Som en del af modstandsbevægelsen i Fredericia var han i slutningen af 1943 nødt til at skjule sig. To af hans kammerater blev taget og endte i kz-lejr, dog overlevede de. Men nytårsdag 1944 flygtede Kaj Andersen til Sverige, hvor tiden gik med skovarbejde, indtil han blev prikket og opfordret til at indgå i Den Danske Brigade.

En del af brigaden

Brigaden var en militærenhed bestående af militærfolk og modstandsfolk i Sverige, som fik grundig træning, og som kom op på at omfatte cirka 5000 soldater. Enheden lå i en slags venteposition til at bidrage til den befrielse, folk forventede måtte komme i takt med, at den tyske krigslykke var vendt.

– Vi fik overordentlig god træning, blandt andet i bykamp, hvilket hurtigt skulle vise sig nyttigt, da vi ved ankomsten til København kom i en dramatisk situation, fortæller Kaj Andersen, der var en del af brigadens 1. bataljon, som blev ledet af oberst Helge Jensen, den legendariske OL-femkæmper og skandinaviske mester i sabelfægtning, der også gik under navnet Marokko-Jensen som følge af nogle ikke nærmere definerede meritter i fremmed krigstjeneste.

Beskudt af danskere

Kaj Andersen husker, hvorledes det svenske militær hjalp med en teltlejr i Skåne, og 4. maj blev brigaden sendt til Helsingborg.

Da frihedsbudskabet lød om aftenen, var man klar over, at der skulle sejles til Helsingør næste morgen.

– Jeg var med blandt de første, som blev sejlet over Øresund i marinekuttere for at sikre havnen og forberede landsætningen, fortæller Kaj Andersen.

Omkring 1300 soldater kom over ved den manøvre, og de blev med tog sendt til Hellerup, hvorefter der skulle ske indmarch i København og indkvartering på en række skoler.

– Vi måtte være forberedt på, at der kunne være lommer af soldater, som ikke ville overgive sig, men det gjorde tyskerne, der var ingen problemer. Derimod måtte vores rute være blevet afsløret, for modstanden skulle vise sig at komme fra dansk side, nemlig medlemmer af det frygtede Hipo-korps, som lå på lur, da vi kom til København.

Kaj Andersens enhed skulle indkvarteres på Husumgades Skole (også kendt som Havremarkens Skole), hvor Hipo-folkene havde taget opstilling, så de som snigskytter kunne beskyde brigaden fra tage og vinduer ned i skolegården.

– Her skulle vores træning vise sit værd. Modstanden blev nedkæmpet, og herefter var der ikke flere problemer, fortæller Kaj Andersen. Brigaden mistede i alt tre soldater, inden den blev opløst i sommeren 1945. Kaj Andersen selv fortsatte i militæret og opnåede rang af sekondløjtnant.

Her følger Kaj Andersen beretning om en gensynsrejse til Håtunaholmlejren i 1995:

Kilde: Kaj Andersen / Herning Folkeblad