Ordenspoliti / Feltpolitidetachementet

Ordenspolitikommando


På mange måder var Politiets situation efter 19. september 1944 at sammenligne med Hærens og Søværnets efter 29. august 1943. Situationen var dog endnu værre for politifolkene vedkommende, idet man fra tysk side søgte at arrestere
samtlige politifolk, for siden at sende dem til koncentrationslejre i Tyskland. Det lykkedes dog en del politifolk at flygte til Sverige.


I forvejen befandt der sig omkring 150 politifolk i Sverige, hovedsagelig fra Ordenspolitiet. Af disse havde 43 meldt sig til Brigaden, mens resten var beskæftiget i ”flygtningesamfundet”. Efter den 19. september kom antallet af flygtede politifolk op på godt 250 mand. Brigaden forventede, at politifolkene
ville melde sig til tjeneste her, men det skete ikke, tværtimod.
Grunden hertil var, at det overvejedes at etablere en selvstændig ordenspolitienhed. Disse overvejelser gav anledning til forskellig uro på de indre politiske linjer, hvor de etablerede organisationer, herunder Brigaden, ikke så med velvilje på oprettelsen af en selvstændig organisation. En skrivelse fra den konstituerede danske statsminister, Vilhelm Buhl, tilvejebragt via Efterretningssektionens chef, oberstløjtnant Nordentoft, satte en effektiv stopper for videre planer. Roen kunne igen sænkede sig over de ophidsede gemytter og Ordenspolitiafdelingen så dagens lys i 22. oktober 1944.

Indøvelse af polititaktik i forlægningen Håtunaholm. Brigadens lette bataljoner indøvede også såkaldt polititaktik, således at de kunne indsættes ved optøjer og lignende. Engagementet i denne del af
uddannelsen var, selvom billedet måske kan tyde på det modsatte, ikke stor, men den blev oplevet som et velkomment afbræk i den hårde og intensive feltuddannelse. (Foto: Brigadesamlingen)

Ordenspolitiafdelingen

Ordenspolitiafdelingen bestod af:
– Chef med kommandogruppe (38) bestående af: Stab, ordonnansgruppe og håndværkergruppe
– 2 halvkommandoer bestående af: Fører med hjælpere (10), 3 delinger á 4 grupper á 6 mand (72).

Politikommissær Ejnar Kelnæs blev chef for afdelingen, der samledes i forlægningen i Ryds Brunn. Uniformen bestod af drejlstøj samt øvrig militær udrustning på linje med Brigadens enheder. I politifunktionsudrustningen indgik knippel og håndjern. Befalingsmændene var yderligere udrustet med kikkert, kompas og korttaske.
Hver mand var bevæbnet med maskinpistol og pistol; hver deling
havde desuden 10 geværer. Afdelingen disponerede over håndgranater, røgmateriel, tåregasbomber, sprængmidler mv.
Fra starten var uddannelsen lagt an på rent politimæssige færdigheder, men fik efterhånden et mere militært tilsnit.
Man måtte regne med at blive indsat i anden linje, efter Brigadens
enheder havde passeret et område. Egentlige kamphandlinger kunne
derfor blive nødvendige, f.eks. nedkæmpning af mindre tyske styrker i et hus eller rensning af ejendomme og kvarterer, som de militære enheder havde passeret forbi.
Anholdelser af Schalburgfolk og HIPO-folk, der sandsynligvis ville
sætte sig til modværge, skulle også foretages af Politiet.

Ordenspolitiafdelingen forblev i Ryds Brunn, da Brigadens øvrige blev samlet i Skåne (Häckeberga) og den 4. maj 1945 klokken 23.45 indløb følgende melding fra Stockholm:
”Ordre foreligger fra Danmark til så vidt muligt at være med de danske styrker i Helsingør klokken 08.00 den 5. Den svenske statsminister har givet tilsagn om, at dette søges fuldført. Ordenspolitiet gør klar til afmarch til Helsingborg. Fornødne transportmidler til motortransport rekvireres snarest ved 1. Militärområde. Ankomst skal tilstræbes til Helsingborg klokken 06.00. Melding snarest til Brigadestaben, når
styrken er klar til afmarch, og derefter afmarchordre.”


I overensstemmelse med sin bestemmelse blev Ordenspolitiafdelingen dog først overført til Helsingør den 6. maj 1945. I København blev der holdt en parade for Rigspolitichefen og siden for general Knudtzon, der hermed tog afsked med
Ordenspolitiafdelingen. Styrken forblev samlet, som udrykningskommando, under Rigspolitichefens direkte kommando, og dele af styrken blev udkommanderet til razziaer i blandt andet Haslev, Hillerød, København, Ringsted og Korsør. Yderligere udførte styrken forskellige bevogtningsopgaver og afspærringsopgaver. Til sidstnævnte hørte blandt andet Amalienborg Slotsplads første gang Garden trak op og siden da Montgomery besøgte København.
Den 16. august 1945 blev Ordenspolitiafdelingen opløst og personellet kunne vende tilbage til deres tjenestesteder.

Gummiknippel båret af vagtposten i Sofielundlejren i 1944. Har en fortid i den Kgl. Marine. Denne blev doneret af oberst Lyng til Brigadesamlingen.

Feltpolitidetachementet

Chefen for Brigadens Efterretningssektion, oberstløjtnant Nordentoft, videretelefonerede fredag den 4. maj 1945, klokken 22.00, følgende ordre fra general Gørtz, i København, til general Knudtzon, i Stockholm:
”DANFORCE skal komme hjem i morgen klokken 8 dansk tid – dvs. klokken 7 svensk tid – til Helsingør. Alt materiel og alle motorvogne, også til styrker, der ikke er færdiguddannede, medføres. Melding til general Gørtz om,
hvorvidt dette kan lade sig gøre, samt melding umiddelbart inden afgang fra Helsingborg. Brigaden forbliver i Helsingør indtil nærmere ordre. Feltpolitidetachementet ønskes overført blandt de første tropper.”


Feltpolitidetachement var en fuldt motoriseret, militær sikkerhedspolitienhed, der hovedsagelig bestod af kriminalpolitifolk, hvoraf hovedparten havde gjort tjeneste hos Statsadvokaten for særlige Anliggender eller Rigspolitichefens Sikkerhedspoliti.
Enheden blev oprettet i efteråret 1944, efter samråd med engelske myndigheder, herunder den militære efterretningstjeneste M.I. 6. Forbilledet var de engelske Field Security Detachments (F.D.) samt de tilsvarende svenske fältpolisenheder, uden dog at have sidstnævntes traditionelle militærpolitiopgaver, så som håndhævelse af orden og disciplin, trafikregulering samt tilsvarende. Enheden skulle derimod, i samarbejde med allierede besættelsestropper, uskadeliggøre landsskadelige danske statsborgere, ”varulve” m.fl. Chef for Feltpolitidetachementet var kriminaloverbetjent, kaptajn af reserven Kaj J. Christiansen.

Armbind som politiet i Brigaden bar. (Foto: Brigadesamlingen)

Feltpolitidetachementet bestod af:
– Chef med kommandogruppe (10), 1. Deling (18) samt 2. Deling (38)
– 34 køretøjer, herunder Ford personvogne Model 38/39 og et antal motorcykler.

Delingerne var inddelt i et antal distriktskommandoer, hvis ansvarsområder tilsammen dækkede hele landet. De større distriktskommandoer var yderligere inddelt i et antal sektioner, hver bestående af en sektionsfører og en hjælper. Tanken var, at enheden ved hjemkomsten skulle spredes ud til deres respektive ansvarsområder, og herefter gå i gang med oprydningsarbejdet. Bevæbningen omfattede maskinpistoler, pistoler, knive, knipler, håndgranater, tåregas- og røghåndbomber samt lette sprængmidler. Hertil kom politifunktionsudrustning så som håndjern og fløjter.
Enheden skulle ved overførslen til Danmark medføre våben og udrustning til yderligere 280 mand, således at organisationen kunne suppleres i nødvendigt omfang.
Enheden var iklædt Brigadens feltuniform, med et særligt armbind. Hver mand blev ved mobiliseringen udstyret med en forskudssum på kr. 1.000 samt en kuffert med civilt tøj, da det ikke var givet, at alle opgaver bedst kunne løses i uniform.
Hver politimand var tillagt grad af sekondløjtnant, hvis han ikke i forvejen havde en højre militær grad. Oprettelsen skete i dybeste hemmelighed. Til trods for, at feltpolitidetachementet var direkte underlagt Brigaden, var end ikke Brigadens ledelse fuldt ud informeret om de konkrete opgaver.

Kommandovejen gik direkte fra chefen for Efterretningssektionen, oberstløjtnant Nordentoft, til detachementschefen og herfra videre til de enkelte distriktskommandoer og sektionsførere. Efterretningssektionen fik sine instruktioner, herunder arrestationslister, fra Modstandsbevægelsen. Arbejdsgrundlaget var en såkaldt ”rød” arrestationsliste omfattede 2.952 navne på tyskere og danskere, som grundet deres virksomhed, befandt sig i kategorien ”automatisk arrestation”.
Herudover fandtes en ”grå” liste med 8.101 navne på personer, hvis skyld først skulle undersøges nærmere; Feltpolitidetachementet skulle i første omgang ikke interessere sig nærmere for disse personer.
Feltpolitidetachementet var udstyret med alle de operative politimæssige beføjelser, som midlertidigt satte det i stand til at operere uden for såvel Grundloven som retsplejelovens bestemmelser, om personlig frihed og boligens ukrænkelighed. På grund af medlemmernes politimæssige baggrund blev uddannelsen primært af militær karakter, herunder indøvelse af nærkamp og bykamp, samt arrestationer og lignende under krigsmæssige forhold. Uddannelse og instruktion i enhedens opgaver foregik ved forlægningen i Håtunaholm, på et ugekursus, som blev afviklet af to omgange, i november og december 1944.
Som de fleste af Brigadens øvrige enheder var Feltpolitidetachementet ikke en ”stående” styrke, men en mobiliseringsenhed.

Mobilisering og indsættelse
Den 1. maj 1945 modtog detachementets medlemmer den længe ventede mobiliseringsordre og gav møde ved Fords importgarage i Malmø, der var
Brigadens hoveddepot. Hele Feltpolitidetachementet var nu samlet for første gang.
De næste dages ventetid var præget af en vis usikkerhed med hensyn til, hvor og hvornår indsættelsen skulle ske. Man antog, at engelske field security detachments ville ledsage de fremrykkende tropper, som man formodede snart ville krydse Grænsen.

Antallet af engelske enheder, som blev sendt til Danmark blev dog yderst begrænset, idet 21st Army Group (Montgomery) ikke ønskede at binde tropper der, men snarere sende dem mod øst for at dæmme op for russiske styrkers fremrykning mod vest.
Detachementet fik ordre til at sende 20 mand, med lokalkendskab i Sønderjylland, til de engelske styrker i Nordtyskland. Netop som mændene var ved at gå ombord i toget til Stockholm, hvorfra de med et engelsk bombefly skulle afgå til Tyskland, kom der kontraordre. På grund af den tyske kapitulation ønskede man i stedet detachementet overført sammen med Brigaden, blandt de første enheder.

Efter hjemkomsten blev hovedparten af detachementets personel, på engelsk forlangende, sendt til Grænsen, for – i samarbejde med deres engelske kollegaer på den tyske side af grænsen – at kontrollere det store antal tyske soldater
m.fl. som var på vej tilbage til Tyskland.
Kontrolarbejdet ved den dansk-tyske grænse blev således Feltpolitiets væsentligste indsats, og det lykkedes, sammen med øvrige enheder fra Brigaden, blandt andet at arrestere omkring 1.000 af de eftersøgte personer på den
røde liste.
Til Feltpolitidetachementets mest prominente fangster hørte den tyske militære øverstkommanderende i Danmark, generaloberst Lindemann, som i juli 1945 blev arresteret i Silkeborg af to kriminalbetjente, bistået af en major fra den engelske efterretningstjeneste. Den 20. juni 1945 var opgaven slut og grænsekontrollen overgik til Grænsegendarmeriet.

Feltpolitidetachementet blev samlet i Efterretningstjenestens hovedkvarter i Trommesalen i København, hvor oberstløjtnant Nordentoft takke politifolkene for deres indsats, inden de blev spredt til deres respektive tjenestesteder, hos det
pr. 13. maj 1945 genopstillede civile politi.

Georg Heinrich Lindemann (8. marts 1884 – 25. september 1963 var en tysk officer, som gjorde tjeneste i den tyske hær under 1. og 2. Verdenskrig. Ved 2. Verdenskrigs slutning var Lindemann generaloberst og øverstkommanderende for de tyske tropper i Danmark. Billedet er manipuleret, idet ridderkorset, som han fik i 1940, er indkopieret i et ældre portrætfoto. (Foto: Wikipedia)

Kilder

Chakoten.dk

  1. Den danske Brigade i Sverige 1943-1945 af K.V. Nielsen, udgivet af Den Danske Brigadeforening, 1985, København 1985, ISBN 87-981346-4-7.
  2. 1½ år med Den Danske Brigade af oberstløjtnant P.A. F. Norup (brigadens stabschef), Militær Tidsskrift 1947, side
    271-308 og 353-406.
  3. Brigaden – Den danske Brigade i Sverige 1943-1945 af Knud J.V. Jespersen, Gyldendal, København 1993, ISBN
    87-00-14924-1.
  4. Dansk soldat i Sverige 1943-1945 – Den danske Brigade, som jeg oplevede den af Erik Frost (red.), udgivet af Den
    danske Brigadeforening (DANFORCE), København 1989, ISBN 87-88214-230.
  5. Skandinaviskt Mellanspil af Harry Söderman, Katalog och Tidskriftstryck, Stockholm 1945.