Den Danske Flotille

Flotillens orlogsfartøjer var flygtet til Sverige i forbindelse med begivenhederne den 29. august 1943; kun Marinens hurtige motorbåd Fandango var undsluppet tidligere. Den 14. september 1943, klokken 14.00, strøg fartøjerne kommando og blev oplagt i den svenske orlogshavn Karlskrona, under tilsyn af en beskeden, uniformeret styrke; øvrigt personel afgik til civilt arbejde. I foråret 1944 blev det midlertidigt hjemsendte personel indkaldt til uddannelse ved Brigadens 1. Bataljon, hvor det dannede et særligt marinekompagni. 4. Kompagni, som det blev betegnet, gennemgik i løbet af de følgende måneder en intensiv infanteriuddannelse; i kompagniet var marinerne inddelt som besætninger til de oplagte fartøjer. Visse maritime discipliner blev dog også øvet, bl.a. sømandskab og fartøjslære, hvortil anskaffedes et antal rofartøjer til brug for sejlads og landgangsøvelser. Signaltjeneste, herunder kommunikation mellem hær og flåde, blev også øvet. Den 22. september 1944 blev Den danske Flotille formeret og marinekompagniet blev nedlagt. En intensiv uddannelse til søs kunne nu tage sin begyndelse.

Ved opløsningen af Den Danske Brigade skrev den engelske major K.D. Bennet som afslutning på en rapport fra sit ophold ved Brigaden i Sverige og Danmark følgende: ”DANFORCE is an efficient and exceedingly well trained and equipped little army. Bearing in mind the limitations imposed by lack of heavy weapons and of extensive reserves of men, petrol and ammunition, I believe them
capable of fulfilling any task within their armament.”

Brigaden var en slags miniatureudgave af datidens danske forsvar og rådede således ikke alene over landstyrker og flyverstyrker, men også en marineenhed, der blev betegnet som Den Danske Flotille.


Flotillens orlogsfartøjer var på flygtet til Sverige i forbindelse med begivenhederne den 29. august 1943; kun Marinens hurtige motorbåd Fandango var undsluppet tidligere. Den 14. september 1943, klokken 14.00, strøg fartøjerne kommando og blev oplagt i den svenske orlogshavn Karlskrona, under tilsyn af en beskeden, uniformeret styrke; øvrigt personel afgik til civilt arbejde.
I foråret 1944 blev det midlertidigt hjemsendte personel indkaldt til uddannelse ved Brigadens 1. Bataljon, hvor det dannede et særligt marinekompagni. 4. Kompagni, som det blev betegnet, gennemgik i løbet af de følgende måneder en intensiv infanteriuddannelse; i kompagniet var marinerne inddelt som besætninger til de oplagte fartøjer. Visse maritime discipliner blev dog også øvet, bl.a. sømandskab og fartøjslære, hvortil anskaffedes et antal rofartøjer til brug for sejlads og landgangsøvelser. Signaltjeneste, herunder kommunikation mellem hær og flåde, blev også øvet. Den 22. september 1944 blev Den danske Flotille formeret og marinekompagniet blev nedlagt. En intensiv uddannelse til søs kunne nu tage sin begyndelse.

Fartøjerne er, fra venstre til højre: Torpedobåden Havkatten, minestrygeren MS 9 samt motorbåden Fandango. Skibene alleryderst til venstre er svenske orlogsfartøjer – muligvis destroyerne Ehrensköld og Nordensköld (Foto: Brigadesamlingen)

Ved kommandohejsningen mønstrede flotillen i alt 133 mand, heraf 26 officerer, 1 læge, 2 kvartermestre, 11 søkadetter, 6 underkvartermestre, 3 overfyrbødere, 9 værnepligtige maskinister, 11 mather, 6 mathelever, 49 værnepligtige menige,

1 korporal og 8 civile fiskeskippere. Af disse kom de 31 fra tilsynsstyrken (som i mellemtiden var blevet forøget), 93 fra marinekompagniet, 7 fra diverse forlægningstjenester og Malmø, samt 2 fra Stockholm (flotillechefen og lægen).

Desuden blev der anskaffet 140 mindre landsætningsbåde (såkaldte Ø-både, eller ö-båtar). Disse fartøjer anvendtes blandt andet af de svenske ingeniørtropper ved overgang over mindre vandløb, og skulle – ved landgang på åben kyst – supplere skibenes og kutternes fartøjsmateriel. Ud over bådens fører, kunne en Ø-båd bære 6 mand med fuld feltmæssig udrustning.
Senere anskaffedes også 80 Archimedes påhængsmotorer til landsætningsbådene. Materiellet oplagdes i Malmø, der var Brigadens påtænkte udskibningshavn.

Brigaden disponerede yderligere over 86 civile transportfartøjer4, der kan inddeles i tre hovedgrupper: DSB færger, Hjælpeflotillen (fortog illegal våbentransport og var ”mobilisabel” til Brigaden) samt Svitzer-flotillen. Skibene blev anerkendt som orlogsfartøjer og besætningerne på DSB-færgerne (der ankom blandt de første skibe) blev uddannet i våbenbetjening – pistol for befalingsmænd) og maskinpistol for dæksbesætninger.

Planer om at supplere flotillen

For at forøge Flotillens ildkraft blev der, efter forudgående accept fra Marineministeriet i Danmark, forhandlet med den svenske regering om at erhverve tre svenske motortorpedobåde, der skulle udrustes som motorkanonbåde. I marts 1945 resulterede forhandlingerne i en aftale om, at to italienskbyggede motortorpedobåde – T-12 og T-13 – som den svenske
marine var ved at udfase, kunne overtages. I stedet for torpedorør skulle hver båd udrustes med 2 stk. 20 mm maskinkanoner. Den svenske marine iværksatte istandsættelse og ombevæbning af bådene, der var bygget af mahognitræ. Det var tanken, at dansk maskinpersonel, som en del af deres uddannelse, skulle deltage i istandsættelsen af bådenes Izotta Fracinimotorer. Samtidig igangsattes uddannelse af bådenes besætninger ved nyere svenskbyggede stålbåde, der var armeret med den påtænkte kanontype. Uddannelsen blev brat afbrudt 30. april 1945, da mandskabet fik ordre til at møde på deres alarmeringsposter ved Flotillen og transportflåden. Efter Befrielsen var der ingen interesse fra dansk side i at overtage de to motorkanonbåde, idet
engelsk materiel nu var det, man hældede til.

37 mm fodfolkskanon føres ombord på MS 7. (Foto: Brigadesamlingen)

Flotillens uniformering
Gennem sin levetid bar Flotillen danske marineuniformer; bluseklædte mandskab bar et særligt fremstillet huebånd med påskriften Orlogsflaaden. Under infanteriuddannelsen anvendtes Brigadens hæruniform, dog med et særligt mørkeblåt bånd (= skydesløjfe), påsat et K, på skulderklapperne. Ud fra billedmaterialet at dømme, anvendte nogle af besætningerne stålhjelm af dansk M.1923 model, mens andre anvendte Brigadens almindelige svenske stålhjelm.

Marinesoldat fra flotillen. (Foto: Brigadesamlingen)
Marineuniform samt Sabel M/1856 og M/1875 fra brigadesamlingen i Frøslevlejren (Foto: Michael Boe Laigaard)

Tjeneste ombord på svenske orlogsfartøjer


Udover uddannelsen ved de svenske motortorpedobådsenheder gjorde 17 officerer og underofficerer tjeneste ombord på svenske orlogsfartøjer, i kortere eller længere tid – på panserskibe, krydsere, destroyere (jagere) og minestrygere. Generelt var de overtallige besætningsmedlemmer, men fungerede på linie med deres svenske kammerater. Klassificeret kommunikation og visse særligt afspærrede områder på de svenske flådestationer var dog out-of-bounds.

Kilder

Chakoten.dk

Den Danske Brigade i Sverige 1943-1945. Dens tilblivelse og skæbne, Nielsen, K.V.

Brigaden – Den Danske Brigade i Sverige 1943-1945, Jespersen, Knud J.V.

Den Danske Brigade i Sverige, Schaiffel-Nielsen