Den Danske Brigade (DANFORCE) i Sverige – kort fortalt

Denne korte beskrivelse af Brigaden har til formål at skabe et indledningsvis overblik over enhedens fødsel i 1943, opstillingen og uddannelse af enhederne, indtil Brigadens nedlæggelse 10. juli 1945.

I løbet af de næste år vil hjemmesiden udvikle sig, så der kan medtages flere oplysninger og detaljer efterhånden som formidlingsprojektet skrider frem.

Oprettelse af Brigaden skete i Sverige efter en lang forberedelsesperiode, der var startet i foråret 1943, i efteråret 1943. Den 15. november 1943 oprettede Generalmajor Knutzon ”Kommandoen for militære flygtninge”, medens det først var den 3. december 1943, at værtsnationen Sverige gav den formelle tilladelse til at ”uddanne polititropper” i Sofielund i Älmeboda, Kronoberg len.

Den sidste del af 1943 og starten af 1944 gik med gradvist at få overdraget faciliteter og materiel som køb og lån fra Sverige, så der var grundlag for at påbegynde en uddannelse. I starten af 1944 var der aftale om, at der kunne udlånes våben til de ca. 550 mand som kunne indkvarteres i Sofielund. I løbet af foråret 1944 fik Brigadens stab løbende tilladelse til at få adgang til flere lejre i Sverige, ligesom der gradvist kom flere våben. I løbet af 1994 kom der gradvist tilladelse til at det ikke alene var tidligere militært uddannede som kunne melde sig til enheden, men også at der kunne gennemføres rekrutuddannelse.

Med den svenske – dog stiltiende – godkendelse af, at Kommandoen ikke var en blot og bare en politistyrke, men en del af den danske modstandshær og derigennem indordnet under de vestallierede, fik Den danske Brigade eller DANFORCE, som den nu kaldtes, friere vilkår.

Fra efteråret 1944 til foråret 1945 militariseredes lejrorganisationen. Militære grader og distinktioner samt øvelser i felttjeneste blev indført, og bykamp fik en fremtrædende plads i uddannelsen. I begyndelsen af september 1944 var der i alt ca. 13.500 danske flygtninge over 16 år i Sverige, heraf var omkring 4000 i alderen 18-35 år. Af disse tilhørte ca. 1700 mand Brigaden, fordelt på Sofielundlejren og de to forlægninger ved Håtunaholm. I midten af september blev teltlejren ved Håtunaholm nedlagt, og styrken blev forlagt til Såtra Brunn. Samtidig blev besætningerne til de danske orlogsfartøj er forlagt til Karlskrona.

Efter interneringen af politiet i september 1944 blev der oprettet en særlig
ordenspolitiforlægning med flygtede politifolk i Ryds Brunn. Senere i oktober fik general Knudtzon tilladelse til at etablere endnu en forlægning ved Ronneby Brunn, således at der kort før jul var i alt 1889 mand i Brigaden, fordelt på fire lejre: Sofielund, Håtunaholm, Såtra Brunn og Ronneby Brunn.

Da nemlig udsigterne til et snarligt tysk sammenbrud og en hurtig tilbagevenden
mindskedes med den tyske Ardenner-offensiv i juledagene 1944, besluttede generalmajor Knudtzon at forsøge Brigaden udvidet med 1200 mand. Den 30. december 1944 gav de svenske myndigheder tilladelse hertil. I marts 1945 var man nået op på de ønskede 1200 mand og kampagnen kunne afblæses. Dermed var enhederne fyldt. Den 28.marts 1945 gav den svenske regering tilladelse til forøgelse af belægningen i Sofielundlejren med ca. 200 mand. På dette tidspunkt var allerede etableret endnu en lejr i Tingsryd til et motorvognsdetachement på ca. 200 mand og et særligt brandkommando på omkring 200 mand i Ryds Brunn.

Straks inden Brigaden den 18. april med de svenske myndigheders tilladelse og udstrakte hjælp forlagdes til et kantonnement i det sydlige Sverige ved Håckeberga i Skåne for at forøge beredskabet og indøve samarbejdet mellem enhederne, var organisationen således:

• I bataljon og pionerkommandoen med tilsammen 747 mand ved Håtunaholm,
• II bataljon med 356 mand ved Såtra Brunn,
• III og IV bataljon med tilsammen 1036 mand ved Ronneby Brunn,
• V tunge bataljon med 611 mand ved Sofielund.
• Ved Ryds Brunn fandtes specialenheder og ordenspolitistyrken med ialt 422 mand samt i Tingsryd motorvogns- detachementet med 177 mand.

Den sammenlagte styrke i lejrene, incl. administrationspersonel, udgjorde ialt 3349, af hvilke 718 var officerer og øvrige befalingsmænd. Hertil kom flotillen i Karlskrona med ca. 200 mand samt det i staben indgående personel. Den uddannede styrke var dog større, idet nogle hundrede færdig- uddannede midlertidigt var »hjemsendt«. Til Brigadens organisation hørte også det tidligere nævnte brandkorps samt lottekorpset. Hertil kom et særligt arbejdskommando i Malmo og Lund, som skulle overføres sammen med denne. I alt omfattede »Kommandoen for Militære Flygtninge« næsten 5000 personer i begyndelsen af maj 1945.

Den 4. maj om morgenen var situationen ved Brigaden følgende: General Knudtzon og en del af hans stab var stadig i Stockholm. Et mindre antal danske officerer og øvrigt personel fulgte fortsat uddannelsen ved svenske enheder. I kantonnementet ved Håckeberga var Brigaden på o. 4550 mand rede til afgang. I Malmø var arbejdskommandoet klar til at sørge for overførsel af det materiel, som for dansk regning var oplagt i depot. Derimod var den forberedte flytning af ordenspolitistyrken fra Ryds Brunn ikke gennemført. I Tingsryd lå et panserværnskompagni, som havde påbegyndt uddannelsen så sent som den 28.
april.

Den danske flotille, der 1. maj var ankommet til Malmø, omfattede en torpedobåd, tre minestrygere, ni patruljefartøjer samt en motorbåd. Isbryderne Mjølner og Holger Danske og otte lejede transportfartøjer samt en del af den såkaldte Svitzer-flotille lå også i Malmø. Resten af Svitzerflotillen lå i Landskrona. Her og i andre havne – dog ikke Helsingborg – lå yderligere nogle danske skonnerter og motorbåde samt lejede svenske fiskekuttere. Chefen for Øresunds Marinedistrikt rådede i Malmø over to jagere af Ehrenskjold-klassen, nogle torpedobåde, to større og seks mindre minestrygere samt 20 patruljebåde.

Ordren til at blive overført kom aftenen 4. maj, hvorefter transport til havnen og
indskibning blev påbegyndt. kl. 08.00 påbegyndtes indskibningen. Afgangen med den første transport, i alt ca. 2000 mand, blev forsinket og skete først kort efter kl. 10.00. Ved 13-tiden var størstedelen af Brigaden i land i Helsingør. Det meste af det tunge materiel var overført ved 10-tiden. Hele overførslen var dog først tilendebragt den 6. maj. På dette tidspunkt var 4759 mand og ca. 3500 t krigsmateriel og køretøjer bragt hjem til Sjælland.

Efter en overstrømmende velkomst i Helsingør, men også en kort skudveksling i havnen om eftermiddagen, rykkede Brigaden den 6. maj til København, hvor velkomsten ikke var mindre entusiastisk, men også med kortvarige ildkampe med Hipo-folk og enkelte tyskere. Under march ad Jagtvejen-Falkoner allé mistede IV bataljon tre brigaderer under et ildoverfald fra hustagene på hjørnet af Jagtvej og Rantzausgade. En faldt på stedet, medens to hårdt sårede døde få dage senere.

Brigaden blev hurtigt fordelt til bevogtningsopgaver. De fire lette bataljoner blev sendt til Jylland, hvor hovedparten af styrken indgik i det nyoprettede grænsekommando, medens V. bataljon forblev i København og på Sjælland.

Den 10. juli opløstes Brigaden og personellet hjemsendtes.

Note: Denne meget korte beskrivelse er baseret på en artikel fra 30. marts 1985 af K.V. Nielsen i
Krigsvidenskab.dk