Lottekorpset

En af de, efter danske forhold, militære nyskabelser, der så dagens lys ved Brigaden, var Brigades Lottekorps. I alt indgik cirka 300 kvinder i Brigaden, fordelt på sanitetslotter, kontorlotter og feltkøkkenlotter.

I januar 1944 dannedes den komite – Danske kvinders Hjælpetjeneste – i Stockholm, som blev paraplyorganisation for lotterne, og brigadechefen, general Knudtzon, så meget positivt på komiteens forslag til etablering af en styrke af kvindelige hjælpere, der kunne frigøre mandligt personel til kampopgaver. Bevægelsen var inspireret af det svenske Lottekorps, hvis start daterer sig tilbage til 1924, hvor bevægelsen Landstormskvinnorna, så dagens lys. Bevægelsen skulle ved blandt andet indsamlinger og basarer støtte landstormen, der var en slags forløber for Hemvärnet. Ved krigens begyndelse talte organisationen godt 26.000 medlemmer. Pr. 1. januar 1943 udskilles bevægelsen til en selvstændig organisation – Riksförbundet Sveriges Lotta-kårer – og medlemstallet var ved krigens slutning 110.000 i 1945.

Sanitetslotter, kontorlotter og feltkøkkenlotter hørte til funktionerne, men også indenfor signaltjenesten, forsyningstjenesten og luftværnet udfyldte lotterne vigtige funktioner.

Lotteuniformerne
Feltuniformen beskrives som syet efter amerikansk model, af et stockholmsk firma Klaes Gillberg. Stoffet var den svenske hærs grågrønbrune farve, som også blev anvendt til Brigadens øvrige uniformer. Uniformen bestod af jakke og
buksenederdel, grå skjorte, blåt slips og skråhue. Buksenederdelen må siges at være en ganske praktisk (og moderne) valg, og den var især
praktisk for feltkøkkenlotterne, der skulle bevæge sig meget op og ned af deres køkkenvogne. Til egentligt arbejdsbrug anvendtes kedeldragter og lignende.

Til brug under feltforhold fik lotterne udleveret en stålhjelm af Brigadens sædvanlige svenske model. Annelise Christoffersen nævner ganske interessant, hvorledes hun og hendes søster havde prøvet stålhjelmene foran et spejl, for at
finde ud af, hvilken vinkel, der klædte dem bedst. Under en af de skudvekslinger, som Brigaden blev udsat for i København den 6. maj 1945, var det dog ikke hjelmens vinkel, der var den første tanke, men snarere, at stålhjelmen gerne måtte have været noget større…

Feltkøkkenlotterne fulgte med deres enheder under overfarten til Danmark og sørgede for soldaternes forplejning. Den fortsatte med at løse disse opgaver lige til det sidste, og blev hjemsendt sammen med resten af brigaden den 10. juli 1945.
Ved hjemsendelsen fik hver enkelt lotte en lille skrivelse fra chefen for Brigadens lotter, fru Ada Goldschmidt, som udtrykte en varm tak for indsatsen, der ofte blev ydet på trods af vanskelige og ukendte vilkår.

Kilder

Chakoten.dk

1. Den danske Brigade i Sverige 1943-1945 – Feltkøkkenlotterne ved Annelise Christoffersen, udgivet af Den Danske
   Brigadeforening, København 1995, ISBN 87-90214-18-1.
2. Sveriges Militära Beredskap 1939-1945 ved Carl-Axel Wangel, Militärhistoriska Förlaget, Stockholm 1982, ISBN
   91-85266-20-5.
3. 1½ år med Den Danske Brigade af oberstløjtnant P.A. F. Norup (stabschef ved Brigaden), Militær Tidsskrift 1947,
   side 271-308 og 353-406.
4. Den danske Brigade redigeret af Niels Grunnet og Bent Demer, H. Hirsprungs Forlag, København 1945.
5. Den danske Brigade i Sverige 1943-1945 – 4. Kompagni af 5. Bataljon ved Mogens Rosenvinge, udgivet af Den
   Danske Brigadeforening, København 1995, ISBN 87-90214-11-0.