Brigadechef

Kristian Knudtzon, 4.8.1888 – 18.2.1972, officer. Født i Hummeltofte ved Lyngby, død i Kbh. Med studentereksamen og hærens officersskole bag sig blev Knudtzon i 1909 premierløjtnant i livgarden hvor han hovedsagelig gjorde tjeneste til han som kaptajn (1909) blev sendt til Paris for at gennemgå École Supérieure de Guerre 1919–21. Et par gange i tyverne blev han anvendt i internationale organisationer der tog sig af befolkningsudvekslinger mellem Balkanlandene og afhjælpning af nød blandt flygtninge, men forrettede i øvrigt stabstjeneste hjemme. Han blev oberstløjtnant 1931, chef for generalstabens kommandoafdeling 1933, oberst og chef for livgarden 1939 og generalmajor og chef for jyske division 1941.

Under hærens illegale arbejde efter 29.8.1943 blev han af general Ebbe Gørtz sendt til Sverige for at søge militære kampenheder opstillet af de derværende danske flygtninge – med fornøden svensk bistand. Opgaven var vanskelig: det officielle neutrale Sverige var nølende, den danske gesandt, I. C. W. Kruse, i høj grad det samme, og Knudtzon havde i modsætning til nordmændene, der allerede tidligere havde påbegyndt et tilsvarende arbejde, ingen krigsførende og betalingsdygtig eksilregering i ryggen, lige så lidt som han havde egentlige kommandobeføjelser over for det militære personel, hvoraf en del endda betragtede Knudtzon med skepsis: for lidt feltsoldat, for meget salonløve. Der skulle forhandles og overtales til mange sider, og her var Knudtzons administrative dygtighed og erfaring – samt hans selskabelige evner og verdensmandsmæssige charme – af stor betydning i forholdet til svenskerne. For sin egen stab var han en uhyre omsorgsfuld chef, men det kneb for ham at skabe sig tillid ned gennem rækkerne. Resultatet blev dog en særdeles veluddannet og veludrustet brigade på ca. 5000 mand, inspiceret og godkendt af allierede officerer som “Danforce” i det tidlige forår 1945. Finansieringen skete ved svenske kreditter, i alt omkr. 67 mio. sv. kr., hvoraf Sverige med stor largesse (et begreb der lå Knudtzon nær) senere eftergav Danmark de 25 mio. (plus 25 andre fra den civile flygtningeadministration). Med den for Danmark lykkelige vending som kapitulationsfasen tog, undtagen for Bornholm, blev der ikke brug for brigaden i kamp, men den blev et magtmiddel i befrielsesregeringens hånd som bidrog til at kapitulationsopgaverne kunne løses uden egentlig allieret stationering i Danmark. – Efter krigen søgte man at udnytte Knudtzons diplomatiske evner som militærattaché i Moskva indtil 1948 da han blev kaldt hjem for at være kommandant i København til han 1950 tog sin afsked. Han ofrede skyttesagen betydelig interesse, var længe formand for Københavns skytteforening og en periode formand for skytte- og gymnastikforeningernes skydeudvalg

Kilde: Wolff, E. H.: Kristian Knudtzon i Dansk Biografisk Leksikon på lex.dk.