Brandkommandoet

Krigserfaringer fra Finland og Norge havde vist, at tyskerne også medtog alt brandmateriel, når de trak sig tilbage fra et område. For i givet fald at kunne råde bod på en lignende situation i Danmark, blev det derfor i januar 1945 bestemt, at der ved Brigaden skulle opstilles et Brandkommando, omfattende såvel redningstjeneste som rydningstjeneste.

Brandkommandoet bestod af:

· Chef med kommandogruppe (38), 4 halvkolonner bestående af: Fører med hjælpere (4), Branddeling á 3 grupper á 10 mand (30), Rydningsdeling (17) samt Depotdeling (8).

Brandkommandoets organisation og funktion var modelleret efter de danske CBU-kolonner. Opgavemæssigt var der dog den forskel, at Brandkommandoet forventedes at løse opgaver under kamp og beskydning, mens CBU-kolonnerne løste deres opgaver efter et luftangreb.

Brandkommandoets mandskab bestod af enkelte professionelle brandmænd, der var hvervet blandt de danske flygtninge, mens resten var frivilligt mandskab.

Styrken blev ledet af en kolonnechef, kaptajn E.F.L. Brasch, med vicebrandinspektør Christensen som brandchef og civilingeniør Hurwitz som rydningschef. De to sidstnævnte herrer var erfarne folk inden for deres arbejdsområder, med praktiske erfaringer fra henholdsvis Aalborg og København.

Uddannelsen bestod af et 14-dages militært grundkursus (primært militær anstand og skydning) efterfulgt af ophold hos de svenske brandvæsener i Gøteborg, Helsingborg, Landskrona og Malmø.

Disse praktikophold, der bød på deltagelse i udrykninger og rigtige brandslukninger, varede frem til 1. maj 1945, hvor Brandkommandoets blev formeret1 . Rydningsdelingerne forblev i forlægningen i Rydds Brunn, hvor uddannelsen foregik.

Brandkommandoet blev overført til Danmark 5. maj 1945. Få dage efter hjemkomsten, blev personellet hjemsendt og Brandkommandoet blev herefter afviklet.

Hvis der var blevet brug for Brandkommandoet havde det kunne trække på forstærkninger fra en svensk komite ved navn Kommitté för brandkårshjälp till Norge och Danmark. Denne komite omfattede 21 sprøjteenheder med tilsammen 212 brandfolk (fast brandfolk og reservebrandfolk).

Hver sprøjteenhed bestod af en 3-tons lastvogn med påhængssprøjte (kapacitet mellem 1.000 og 2.000 minutliter), 1.000 m slange samt almindeligt brandbekæmpelsesudstyr. Hver enhed medførte desuden 400 l benzin (til lastvognen og påhængssprøjten). Det ser ud til, at Brandkommandoets sprøjteenheder, var udrustet tilsvarende.

Af denne styrke var 10 sprøjteenheder og ca. 110 mand afset til indsats i Danmark, under ledelse af vicebrandchef Harry Stuhré fra Malmø.

På et centraldepot, hvorfra der kunne trækkes på yderligere forsyninger til Danmark og Norge, var der yderligere oplagt 50.000 m slange, et antal sprøjter, overgangsstykker til danske koblinger (= slangernes forbindelsesstykker), øvrigt brandmateriel samt et stort lager af drivmidler. Brigaden havde truffet aftaler om i givet fald at kunne trække på dette materiel.

Heldigvis blev der dog, hverken i Danmark eller Norge, brug for denne svenske broderhjælp.

Kilder

Chakoten.dk

1. Den danske Brigade redigeret af Niels Grunnet og Bent Demer, H. Hirschsprungs Forlag, København 1945.

2. 1½ år med Den Danske Brigade af oberstløjtnant P.A. F. Norup (brigadens stabschef), Militær Tidsskrift 1947, side 271-308 og 353-406.

3. Dansk soldat i Sverige 1943-1945 – Den danske Brigade, som jeg oplevede den af Erik Frost (red.), udgivet af Den danske Brigadeforening (DANFORCE), København 1989, ISBN 87-88214-230